Husk de mange fordele som du kan få via en A-kasse og fagforening

Som dansker på arbejdsmarkedet, på et studie eller der går ledig, så er fagforeninger og A-kasser en næsten uundgåelig del af livet. Som et socialistisk land er vi i Danmark yderst glade for foreninger og sammenhold.

Det må man sige bliver indkapslet i den kultur, som fagforeningerne er opstået af og trives i. i bund og grund handler det nemlig om, at vi skal passe på hinanden. Både i vores private liv, men i dén grad også i vores arbejdsliv. Vi arbejder mange timer hver dag, og arbejdet er et vigtigt aspekt af vores liv.

Hvad er en fagforening?

En fagforening er en forening for mennesker inden for en bestemt faggruppe. Det kan både være en meget specifik gruppe, som for eksempel læger eller jurister, men også mere flydende grupperinger, som for eksempel magistre eller kommunikationsmedarbejdere.

Fagforeningen varetager lønmodtageres juridiske og etiske rettigheder på arbejdspladsen. De er med til at forhandle løn og ferievilkår, og de taler medarbejdernes sag i eventuelle juridiske sager imod en arbejdsplads. Man kan på mange måder betragte dem lidt som et sikkerhedsnet under ens arbejdsliv.

Hvad er en A-kasse?

En A-kasse er en gren af fagforeningen. Derfor er langt de fleste, der er medlemmer af en A-kasse, også medlem af en fagforening. En A-kasse er en organisation, som lidt mere praktisk sørger for en – her blot i tilfælde af, at man måske pludselig står uden job.

Når man er arbejdsløs, måske efter endt studie eller bare mellem to jobs, så hjælper A-kassen én med understøttelse. Er man meldt ind i en A-kasse, kan man nemlig få dagpenge. Og det kan være enormt vigtigt for økonomien, når man er vant til at modtage en SU eller løn ind på sin bankkonto hver måned.

Fordele ved A-kasse og fagforening

Der er altså nogle helt åbenlyse og officielle fordele ved at være medlem af en A-kasse eller en fagforening. Der er nemlig både juridisk, social og økonomisk hjælp at hente. Men derudover er der en række andre fordele, som man ikke må glemme at benytte sig af. Husk at du altid kan sammenligne a-kasser på akasse-billig.dk.

Ofte tilbyder fagforeninger og A-kasser nemlig en række forskellige sjove ting. Det kan være foredrag med relevante mennesker, kurser, workshops og meget mere. Alt sammen ting, som spiller ind i ens faglighed og kan forbedre mulighederne for at få job.